Mini-konfirmand undervisning

Mini-konfirmand er dåbsoplæring for børn i 3. klasse.

Formålet er at give børnene en fortrolighed med det, der foregår i kirken og styrke deres viden om kristendommen gennem fortælling, sang, drama og andre aktiviteter.

Erfaringen siger, at børn på netop dette alderstrin er meget åbne og interesserede i livets store spørgsmål. Vi vil gerne gøre begreber som næstekærlighed, barmhjertighed og ligeværdighed jordnære, gennem et sprog børnene forstår.

Tilbuddet er frivilligt og gratis.

Hvad laver en minikonfirmand?

Vi  laver en masse spændende ting sammen, bl.a.

- hører historier fra biblen

- synger

- leger og laver drama

- tegner og maler

- lærer Fadervor

- spiser kiks og drikker saftevand

- snakker og hygger

Hvor og hvornår?

Minikonfirmand foregår i kirken og missionshuset en gang om ugen i  ca. 10 uger, enten efterår el. forår, og tidspunktet ligger lige efter skoletid.

Yderligere information kan fås hos

sognepræst Jacob W. Storgaard Christensen - Tlf. 9741 1269 E.mail:  JWC@KM.DK